En kamp for at overleve

”Nu handler det om overlevelse”, siger topchef Giovanni Bisignani fra International Air Transport Association, IATA, og han støttes af Mike Ambrose i en anden ledende brancheorganisation, European Regional Airlines, ERA, der beskriver året som ’en kamp mod Helvede’, skriver Dagens Næringsliv.

 

Brændstofprisens fald hjælper, men humøret er fortsat lavt blandt de kriseramte flyselskaber. Og det er med til at gøre tonen mellem rivalerne SAS og Norwegian skarpere end længe.

 

SAS koncernchef Mats Jansson har tidligere udtalt at Norwegian lever farligt efter at have afgivet store flybestillinger under højkonjunkturen. Nu får han svar på tiltale fra koncernchef Bjørn Kjos i Norwegian:

”Jeg er bange for, at tager grueligt fejl. Det er ikke til at skjule, at SAS flyver med en samling gamle fly, som selskabet vil få store problemer med fremover. I den lavkonjunktur, han taler om, tror jeg intet flyselskab kan klare sig, hvis man flyver med så gamle maskiner som SAS”.

Skrevet af Flemming Juul