En milepæl for bæredygtig turisme i Danmark

kipling travelREJSEBUREAUER: Kipling Travel har som det første rejsebureau i Danmark fået en certificering i det globale bæredygtighedsprogram Travellife. Det er en milepæl, fastslår Danmarks Rejsebureau Forening.

”Egentlig har vi i Kipling Travel hverken skiftet fokus eller ændret holdning, og vi kommer nok ikke til at bruge betegnelser som grønne rejser eller økoturisme. Men vi har vel en vis forpligtelse til at forsøge at opføre hos ansvarligt og blive ved med at dygtiggøre os, ”siger indehaver af Kipling Travel, Lars Gundersen.

”Det er DTF, der har indført en dansk udgave af Travellife for den danske rejsebranche. Derfor er vi meget glade for, at Kipling Travel ud over at være det første Travellife-certificerede rejsebureau i Danmark også er et af de to første i Skandinavien,” siger direktør Lars Thykier.

Travellife-programmet går ud på at samarbejde med leverandører, der sikrer ordentlige vilkår på destinationerne, tage hensyn til beskyttelse af naturen, mennesker og dyreliv, samt yder en miljørigtig adfærd hjemme og ude.