Endnu større Pow Wow i 2015

slide_Wednesday211_meetingEfter årets succes med International Pow Wow, IPW i Chicago, vil endnu flere udstillere deltage i USAs store rejsemesse næste år fra 30. maj til 3. juni i Orlando.

De internationale branchefolk vil få lejlighed til at møde mere end 1.000 amerikanske udbydere af turismeprodukter – flyselskaber, turoperatører, rejseagenter etc. – på små møder, der er booket på forhånd.

Der kommer flere end 1.300 købere fra over 70 lande og mere end 500 rejsejournalister til arrangementet, som ud over hårdt arbejde byder på enestående muligheder for at netværke.

MICE kunder får adgang til et særligt forud booket mødesystem, udvikle kontakter i dagens løb og opleve værtsbyen om aftenen.

Forudsat godkendelse af US Travel og IAC Committee ledelsen, kan MICE købere, der deltager for første gang, ligesom pressen registreres uden beregning.

Karin Gert Nielsen, PR & Marketing – Meetings & Incentive program for Skandinavien and og Finland, ser frem til næste års IPW: ”Det er en enestående mulighed for at møde alle deltagere i den amerikanske rejsebranche. Her afsluttes forretninger og her indledes partnerskaber. I år blev der indgået over 95.000 forretningsaftaler. IPW forventer at generere over 4,7 milliarder dollars i kommende turistbesøg”.

U.S. Travel Association’s repræsentant Michael Martin, Julie P. Heizer, vicedirektør for National Travel and Tourism Office og Karin Gert Nielsen vil være værter ved informationsmøder om IPW i Stockholm på Scandic Klara den 9. september, i Oslo på Clarion Folketeatret den 10. september og i København på Imperial Hotel den 8. september.

Mere info: Karin Gert Nielsen, kgn@atlanticlink.net.