Enorme udsving i hotelpriser

I verdens største hotelprisundersøgelse, Hotel Price Index (HPI), har hotels.com analyseret de reelle priser pr værelse pr nat i tredje kvartal i 2008. Omkring 68.000 hoteller på over 12.500 destinationer er grundlaget for analysen.

  

Mexico City, Marrakech og Shanghai er gode muligheder hvis man ønsker luksus uden at blive blanket helt af. Her får man et femstjernet hotelværelse for 88 norske skoner –  635 danske kroner. Byerne har haft en nedgang i hotelpriserne på henholdsvis 8%, 15% og 1% sammenlignet med samme periode året før.

  

I populære byer som Prag, Barcelona og Rom får man henholdsvis 4,8 stjerner, 4,1 stjerner og 4 stjerner for de samme 635 kroner. Også her er priserne sat ned med henholdsvis 8%, 7% og 11%.

  

Byer som Moskva og New York bør man styre udenom. For 635 kroner får man et énstjernet hotel i Moskva, og for 950 kroner får man blot 1,8 stjerner i denne verdens dyreste hotelby, som for øvrig havde en prisvækst på 2% i forhold til 2007. New York følger lige efter, til trods for at priserne her er reduceret med 2% i forhold til året før.

  

I de fleste byer er det muligt at opgradere fornuftigt for godt 300 kr. For eksempel i Chicago hvor 635 kroner gennemsnitlig giver et værelse med 2,7 stjerner, mens 950 kroner kan betale et femstjernet hotel.

 

Skrevet af Flemming Juul