Etihad Airways, som er hjemhørende i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater er ved World Travel Awards Middle East i Dubai blevet udnævnt til Mellemøstens førende flyselskab. Selskabet satte sig i alt på fire førstepladser ved prisuddelingen – blandt andet for bedste first class-produkt.
Prisen for bedste business class gik til Qatar Airways, mens Emirates løb med prisen for bedste economy class. Etihad Airways flyver i modsætning til Qatar og Emirates ikke på København.
The World Travel Awards bliver uddelt på baggrund af stemmer fra passagerer og rejseagenter i over 160 lande.