Etihad overvejer investering i indisk flyselskab

Aktierne i indiske Jet Airways steg mandag 4,7% til deres højeste niveau i næsten to år i forventning om, at Etihad Airways fra Abu Dhabi vil købe aktier i Jet Airways.

Den indiske avis, Mint Newspaper, skriver at Etihad indenfor en uge vil beslutte sig for at investere i indiske Jet Airways.

Etihad er nationalt flyselskab for United Arab Emirates og startede i 2003 i Abu Dhabi. Etihad har foreløbig 1.300 ugentlige fly til 85 destinationer i 55 lande med indtil videre 67 fly.

Sidste år havde selskabet 8,3 mio. passagerer, en stigning på 17 pct. i forhold til året forinden.

I december 2011 købte Etihad 29,21 af aktierne i Oneworld-medlemmet Air Berlin. Siden købte Etihad 40 pct. af Air Seychelles, Aer Lingus (2,987%) og Virgin Australia (10%).

Blandt Etihads ordrer på nye fly er Airbus A350-1000 – det skal selskabet have 12 af, og har optioner på yderligere 25 til levering fra 2017.

Etihad har bestilt ti Airbus A380-800 til levering fra 2014; syv Boeing 777-300ER og 41 Boeing 787-9 Dreamliner fra 2014 med forkøbsret til yderligere 25.