Europæiske bakker ud af årets rejsepris

Dan Kjølhede Laursen

Dan Kjølhede Laursen

”Vi er naturligvis ærgerlige over, at vi må skilles efter 30 år, men vi fastholder og uddeler prisen på messen i Bella Center,” siger Danske Rejsejournalisters formand. ”Vi revurderer blot alle vore sponsorater, ” udtaler salgsdirektøren fra Europæiske /ERV.

Efter i 30 år at have lagt navn og sponsorat til årets rejsepris indstiftet af Danske Rejseskribenter, nu Danske Rejsejournalister, er det foreløbigt forbi med samarbejdet.

Rejseprisen uddeles som sædvanligt og fejres ved et særligt arrangement i forbindelse med Ferie og Fritid i Bella Center fredag 18. i denne måned. I år står foreningen selv for begivenheden.

”Vi er naturligvis ærgerlige over, at Europæiske ikke længere vil lægge navn til, men det skal på ingen måde holde os tilbage. Det er en over 30 gammel tradition, som vi altid har set frem imod, og fornyelsen er også på sin plads. Vinderen er også af en helt anden karakter end tidligere, ” siger formanden Anne-Vibeke Isaksen til standby.dk

”Nej, nej. Vi er bestemt ikke ved at vende rejsebranchen ryggen. Vi revurderer bare hele vort sponsorprogram og ser, om vi kan nå det på en anden måde, måske endda med de samme partnere. Efterhånden som kontrakterne udløber, gør vi rent bord. Det gælder også med et mindre sponsorat med Caroline Wozniacki,” oplyser underdirektør og salgschef Dan Kjølhede Laursen fra Europæiske/ERV.