Danmark ved bedre end Sverige og Norge

Terrorbomben, som i efteråret 2002 dræbte 200 turister, herunder tre danskere, og indbyggere på Bali, lammede den øens vigtigste indtægtskilde, turismen.

Og det danske Udenrigsministerium fraråder stadig i sin rejsevejledning ikke-nødvendige rejser til Indonesien, herunder Bali, pga. fortsat risiko for terror.



Omvendt har de svenske og norske udenrigsministerier ingen advarsler mod rejser til Bali. Om dette siger ansvarlig for det danske udenrigsministeriums rejsevejledninger, ambassadør Karen Wermuth til Politiken:

”Folk må selv tage stilling til vores rejsevejledninger. Vores oplysninger fra bl.a. ambassader og efterretningstjenester er af en sådan karakter, at der når som helst og hvor som helst kan ske terrorhandlinger i Indonesien.”



At Sverige og Norge ikke har samme advarsler får denne kommentar fra ambassadøren: ”Sverige og Norge har grebet det helt anderledes an, og har ikke et så udbygget system, som vi har.”



RADIO OM REJSEBUREAUERS RÅDGIVNING

P4 Panelet på hverdage mellem kl. 11-12 på Danmarks Radios P4 har hver anden måned tema om bl.a. rejser. I programmet torsdag den 14. april medvirker Danmarks Rejsebureau Forenings direktør, Lars Thykier.

Dagens tema er rejsebureauernes rådgivning om rejser til områder, der kan være risikofyldte.



I den forbindelse understreger DRF, at en del af en god rejserådgivning er at gøre opmærksom på, hvis Udenrigsministeriet fraråder rejser til et område, som kunden ønsker at rejse til.



Udenrigsministeriet har rejsevejledninger til 37 lande, hvoraf der frarådes rejser til ni. Udenrigsministeriet har koncentreret sin vejledning til de 37 lande, bl.a. fordi ministeriet vurderer, at størsteparten af danskerne rejser til disse lande.

Skrevet af