Nyt rejsebureaukrak giver dyrere rejser



Der kommer formentlig meget snart en ny afgift pr. solgt rejse – Rejsegarantifondens kassebeholdning er nemlig snart så langt nede at der kræves ny kapital Også til at stå imod, hvis der kommer flere konkurser.



Det er sidste måneds konkurs hos Øster Lindet Rejser og gårsdagens hos Diana Jagtrejser som giver problemerne. Begge vil koste Rejsegarantifonden op mod 20 mio. kr., skønner fonden.



På Danmarks Rejsebureau Forenings medlemsmøde i går i København blev det forudset, at ”bidrags 5 kronen”, rejsebureauerne tidligere betalte pr. rejsende til Rejsegarantifonden, genindføres, måske fra årsskiftet.



Samtidig arbejder DRF som bekendt med planer en indbygget forsikring mod konkurs i flyselskaber. Den skal dække for kunder, som kun har købt flybillet. Disse er som bekendt ikke omfattet af dækningen hos Rejsegarantifonden.



Men genindførelsen af et endnu ikke defineret bidragsbeløb er nødvendigt efter konkurserne i Øster Lindet og senest i Diana Jagt- og Fiskerirejser. Disse konkurser giver udsigt til at fondens formue kommer ned på 13 mio. kr. Ved starten af 2008 havde fonden en egenkapital på 48 mio. kr. – i januar 2007 var egenkapitalen 57 mio. kr.



I loven om Rejsegarantifonden står der, at egenkapitalen skal genetableres, hvis den kommer under ca. 32 mio. kr.



Samtidig er der også politiske sonderinger for at bringe bl.a. flight only ind under Rejsegarantifonden.

DRF drøfter dette på et snarligt møde med bl.a. Forbrugerrådet.



HB


Skrevet af