Nyt lavprisselskab til CPH

Fra 10. december begynder det relativt ukendte tyske lavprisselskab V-Bird at flyve 19 gange ugentligt mellem København og Niederrhein i Tyskland; Niederrhein ligger tæt på den hollandske grænse i nærheden af Düsseldorf. V-Bird har bl.a. videre forbindelse til München.



Ruten beflyves med en Airbus 320-200 med plads til 162 passagerer – tre gange på hverdage og to daglige afgange lørdag og søndag.




Trille Tang Dalsgaard, chef for Airline Relations i CPH, siger: “Vores analyser viser et stort potentiale for lavprisflyvninger mellem Danmark og Tyskland. Stadig flere lavprisselskaber er opmærksomme på den hurtige udvikling i Øresundsregionen. CPH har en perfekt placering for flyselskaber – lavpris som almindelige – som i CPH får adgang til både det danske og sydsvenske marked.”



Se mere på hjemmesiden: vbird.com

Skrevet af