Fredagsklummen – Har du plads på en Airbus A 320 B?

Af Ejvind Olesen



DET ER IKKE sjovt at være i SAS for tiden. Den ene dag efter den anden melding om stribevis af aflysninger. Den næste usikkerheden, dybt kritiske presseartikler, tv-udsendelser, og i denne uge en anklage fra politimyndighederne i Stockholm. Helt slemt med undertitlen: Er der sat menneskeliv på spil ?



Folk i branchen kan godt forstå, hvad der sker. Og vi ved, at SAS aldrig ville tage nogen chancer. Det viser også vores resultat af quick poll, hvor tre fjerdele ikke har mistet tilliden til SAS. Det er dog en smule bekymrende, at en fjerdedel har gjort det.



Men, hvad med passagererne ? De får bedst mulige betjening, men det er ikke sjovt at se de mange, daglige aflysninger, hvis ens mål er en regional by i et naboland som Finland, Baltikum eller Polen.



ANDRE ER PLUDSELIGT begyndt at interessere sig for, hvilken type fly, de skal med. Og her har Dash 8 Q 400 en hård tid foran sig, når arbejdshesten igen går i luften fra skandinaviske lufthavne. Billedet fra TV af landingen i Aalborg sidder på nethinden hos de fleste.



Da vi i marts spurgte læserne i en A& B Analyse om, hvilke detaljer danskerne lægger mest vægt på, når de skal ud at flyve, svarede 79 procent sikkerhed, 26 procent prisen – og kun 5,6 procent interesserede sig for hvilken flytype.



I dag vil tallet om sikkerhed nok være vokset i forhold til den med prisen for en flybillet, mens flytypen ville være kommet en del højere op på listen.



VED LANGT de fleste flyulykker rundt om i verden, er det menneskelige fejl, der er årsag til katastroferne. På landjorden eller i luften. Det viser enhver statistik. Langt sjældnere er det fejl ved flyet, der bærer skylden.



Ved de to ulykker med caravellerne i sin tid med Sterling Airways, var det en af hver slags. I Dubai, hvor alle omkom, var det to urutinerede unge piloter, som ved havarikommissionens undersøgelse fik hele skylden.



Ved ulykken i Teheran, hvor mange omkom, var det metaltræthed i en bærende del, som faldt sammen under udkørsel til startbanen. Brændstof vældede ud over de ophedede metal, og fik flyet i brand med katastrofale følger.



Det satte imidlertid hverken Sterling eller caravellernes popularitet over styr.



De to seneste SAS ulykker med megen omtale – inden Q 400 flyene brød ned i Aalborg og Tallin – var i Stockholm (for ringe af-isning) og Milano, hvor SAS helt uden skyld, blev offer for menneskelige fejl fra anden side.



DENNE GANG ser der umiddelbart ikke ud til at være nogen tvivl om, at flyproducenten må bære skylden. Og kan man så have tillid til Bombardier og underleverandører i fremtiden ?



Ja, det kan man selvfølgelig godt, når de er checket og rettet til, og tilliden til flytypen genoprettet. Hvis det ikke skulle blive tilfældet, vil SAS selv vide at træffe afgørelsen og returnere flyene i bundter. Vedhæftet et kæmpe erstatningskrav. Det vil blive meget svært at finde afløsning til de fint forgrenede, korte rutenet.



Sandsynligheden netop nu er, at SAS efter at have fulgt sin egen og luftfartsmyndighedernes krav, begynder at sende flyene i luften igen – èn efter èn. Det kan imidlertid godt komme til at tage tid. 50 helt nye landingsstel hiver man ikke sådan lige ud af en flyfabrik. Og slet ikke fra Bombardier!



På den anden side set er det også dyrt at poste op mod 15 mio. kr. ud på aflysninger – daglig!



Hvad mener du ? Vil passagererne nu generelt interessere sig mere for, hvilken flytype de skal med næste gang ?



Stem i quick poll

Skrevet af