Krydstogtselskab udvider i Skandinavien

34-årige Line Engen Waskaas skal lede MSC’s nye satsning – hidtil har MSC haft nordisk kontor i Stockholm. Norge er formentlig valgt for MSC’s andet kontor i Skandinavien, fordi nordmændene rejser mere på krydstogt end danskerne.



Norske Line Waskaas skal bl.a. klare opfølgning og kommunikation med rejsebureauer og turoperatører i Norge og Danmark. Hun skal forstærke samarbejdet med de bureauer, som allerede sælger MSC Cruises, og øge salget yderligere gennem eksisterende og nye aktører.



Line Waskaas har en baggrund inden for salg og marketing fra bl.a. medier og rejseliv, senest som markedskonsulent hos turoperatøren Escape Travel.



Rejsebranchen kan allerede møde hende den kommende weekend i rejsemessen Den levende Rejse i Københavns Øksnehal, hvor hun vil være i standen hos Bella Vista/How2cruise.

Skrevet af