Kommentaren: Ansvaret skal placeres rette sted

Der har de seneste dage været skudt på arrangørerne af ungdomsrejserne efter en 17-årig drengs tragiske dødsfald under et ferieophold ved den bulgarske kyst. Det overskriftsvenlige ”drukferie” er gledet ind i sproget og sigtekornet rettet mod de formastelige, der har lavet rejsetilbud til de unge om billige oplevelser ved et af Europas mest solsikre strandområder.



Derudover har tre danske piger uafhængigt af hinanden været udsat for natlige voldtægter ved strandene, hvilket udover det frygtelige for ofrene fornuftigt nok har fået myndighederne til at advare kvinder mod at gå alene ned på de mørke strande for at nyde sommernætterne.



Selv om sagerne er væsens forskellige – spiritusen indtages med de unges GODE vilje, mens voldtægterne er forbryderisk tvang – handler det også om adfærd og tage bestik af situationen under fremmede himmelstrøg.



Men må det være tilladt at pege på, at forældre har et ansvar for, hvor og hvordan deres børn under 18 år tilbringer deres ferie, og hvordan de unge er gearet til at håndtere fristelserne i et ferieparadis.



Ingen forældre kan være i tvivl om, at ungdomsrejsebureauernes tilbud er en forlængelse af de weekender, som mange unge tilbringer med jævnaldrende og ofte ledsaget af betragtelige mængder alkohol. Eller hvilken kultur og hvilket miljø man sender sine børn af sted i.



Man køber ikke en ungdomsrejse til en solkyst for at besøge nationale udgravninger eller domkirker. Og forskellen på at tage med kammeraterne til Løkken eller Sydfyn og ligge i telt eller tage på en fællesrejse til Sunny Beach er ikke stor. Måske er charterarrangementet endda sikrere, fordi der trods alt er voksne guider med i løjerne.



Og alt tyder på, at det er kompetente rejseledere, der løser opgaven med at give de unge gæster den ferie, de ønsker.



Naturligvis kan det i høj grad diskuteres, om en rejsearrangør direkte bør inspirere til drikkeri ved at arrangere pubcrawling. Der kan i den forbindelse hæves mange moralske pegefingre. Men stadigvæk: de unge ville crawle under alle omstændigheder. Alt andet lige må det være mere betryggende, hvis det i denne sammenhæng er den rigtige sprogbrug, at det sker sammen med voksne, der også har kendskab til lokale skikke og myndigheder.



Efterspørgslen på ungdomsrejserne er en kendsgerning. Det er svært at bebrejde arrangører, der imødekommer deres kunders ønsker.



Voldtægtssagerne er anderledes. Naturligvis har forældre ansvar for, hvordan deres børn er opdraget til at tage vare på sig selv. Og selvfølgelig er det at lege med ilden alene at tilbringe nætter i buldrende mørke på øde strande, hvor ugerningsmænd har let spil.



Det er uanset, om man er i Bulgarien, ved Dueodde eller et helt tredje sted i verden. Opholder man sig som kvinde i et land med et helt andet syn på det såkaldt svage køn og uden forståelse for nordeuropæisk frigjorthed, skal man selvfølgelig være ekstra varsom.



Også her må forældrene bidrage til at give deres unge blik for de farer, der lurer i et fremmed land. Det er trist, at det er nødvendigt, men fakta dokumenterer, at det er det, hvis flere traumatiske oplevelser skal hindres.



Det rokker ikke ved den kendsgerning, at de bulgarske myndigheder nok kunne vise lidt mere ildhu for at opklare forbrydelserne – og måske også i hele døgnet styrke sikkerheden og dermed turisternes tryghedsfølelse.



Det er en nødvendig investering, hvis Bulgarien skal bevare sin tiltrækningskraft som ferieland.

Skrevet af