Vi flirter når vi flyver

Danskerne er langt fra de mest romantiske i luften, viser en ny europæisk rejseundersøgelse fra British Airways. Vi overgås bl.a. overgået af vores naboer i Tyskland, Sverige og Norge. Undersøgelsen har spurgt såvel forretningsrejsende som ferie/fritidsrejsende om deres flyromancer.



34 % af tyskerne svarede, at de har flirtet med en medpassager, arrangeret en date en ombord eller fået en romantisk henvendelse i luften. 21 % af danskerne har oplevet lignende romancer i luften.



Af de 3.000 interviewede passagerer, der har fået en romantisk henvendelse på et fly, flirtet med en medpassager eller arrangeret en date med en person, de har mødt ombord, sagde 34 % af tyskerne, at de havde oplevet dette.



For en række øvrige lande var svarene: Schweiz 26 %,



Sverige 24 %, Norge 22 %, Frankrig 22 %, Danmark 21 %, Italien 21 %, Holland 19 % og Belgien 13 %.



Næsten tre gange så mange danske forretningsrejsende (24 %) som danske ferie/fritidsrejsende (9 %) har flirtet med en medpassager ombord.



Og mere end dobbelt så mange danske forretningsrejsende (16 %) har fået en romantisk henvendelse som danske ferie/fritidsrejsende (7 %), viser undersøgelsen.



Selvom de er kendt som et af de mest romantiske folk, har kun 9 % af de adspurgte italienere aftalt en date med nogen på et fly, og kun 7 % har fået en romantisk henvendelse.



Undersøgelsen er foretaget af YouGoy på vegne af British Airways fra december i fjor og til januar i år.



Der blev foretaget lige under 3.000 interviews i Danmark, Belgien, Frankrig, Tyskland, Holland, Sverige, Norge og Schweiz.



Alle interviews blev udført online med rejsende, der har fløjet business eller leisure de seneste 12 måneder.

Skrevet af