Præsident Bush tvinger hotelgæster ud

Hundredvis af hotelgæster med reservationer til Rigas fineste hoteller blir jaget ud af deres værelser og over på skibet Finnjet fra Silja Line når præsident George Bush besøger den lettiske hovedstad 6-7. maj.



Bush rejser ikke helt alene, faktisk er der 700 ministre, rådgivere, secret service, pressefolk osv. med i følget! For at skaffe plads til amerikanerne har den lettiske regering for under 9 mio. kr. lejet Silja Line-skibet, hvor de gæster, der ellers skulle have boet på de finere hoteller, nu kan sejle deres egen sø.



Letland har kun engang før haft besøg af Air Force One – dengang, i 1994, kom Bill Clinton ud af døren.

I øvrigt er Air Force One blot betegnelsen for det fly, der har den amerikanske præsident ombord. Det amerikanske luftvåben har to identiske udgaver af det velkendte B747, de følges ofte ad – bl.a. fordi hvis nu det ene går kaput ser det dumt ud, at den amerikanske præsident må stille sig op foran et billetkontor for at høre om næste fly hjem til Washington DC.



Amerikanerne er inviteret af den lettiske præsident, som angiveligt fik en overraskelse da der kom en liste med 700 deltagere.



Silja Finnjet trafikerer normalt ruten mellem Rostock – Tallinn. Skibet har 490 kahytter og kapacitet til 1.800 passagerer.

Skrevet af