Jordpersonalet i SAS klar til strukturelle løsninger

Kilder tæt på forhandlingerne mellem SAS og fagforeningerne oplyser ifølge Take Offs oplysninger, at jordpersonalet, der er organiseret i fagforbundet 3F, har meldt sig med et tilbud om ”strukturelle løsninger” – uden modkrav og forudsætninger.



I første omgang lykkedes det ellers ikke at få ”gulvfolket” i handlingselskabet SGS og SAS Cargo med på den fælles erklæring om besparelser.



Kilder vurderer, at det har været vigtigt for de faglige klubber i 3F regi, at signalere at man er med, og at man selv lægger ud med nogle bud, der gør op med ”hellige køer” i SAS.

Det ligger samtidig i kortene, at alle faggrupper skal med i processen.



Præcis hvad 3F-forbundene har spillet ud med, er endnu ikke kommet frem, men signalet fra den største personalegruppe i SAS Danmark, sætter specielt SAS-piloterne under yderligere pres, vurderes det.

Skrevet af