Danskerne har hang til luksus

Hotelgæster stiller stadig større krav til luksus og plads på værelserne, når de tager på et weekendophold, skriver 24timer.



Hos Scandic er der de sidste 2 år kommet 10-15 procent flere gæster og det har stor betydning for, hvordan standarden af hotelværelserne skal se ud fremover.



– Vi kan virkelig mærke, at danskerne har fået flere penge mellem hænderne de seneste år. Det er især blevet populært med weekendophold på hotel. Og så skal der være plads på værelserne og luksus, direktør for Real Estates i hotelkæden Scandic Nordic, Jesper Engmann.



Alene i København er der, ifølge HORESTA, Hotel- og restaurationsbrancheforeningen, kommet hele 24 nye hoteller med næsten 3.800 nye værelser de sidste ti år, og der er planer om yderligere 3.000 værelser de kommende år.



– Det er klart, at nybyggeri er store investeringer for hotelkæderne, og derfor er priserne for overnatning også blevet højere de seneste år, siger hoteldirektør Jens Zimmer Christensen, der er formand for Danmarks Hotelforening, Øst for Storebælt ifølge TV2.






Skrevet af