Flyselskaberne ramt af terrorfrygt på aktiemarkederne

Transportsektoren, ikke mindst luftfarten, præges øjeblikkelig af et terrorangreb, som det i går i London. Sådan var det efter 11. september i New York og efter bombeeksplosionerne i Madrid. I går var ingen undtagelse.



British Airways faldt over 10 procent på børsen i London, men rettede sig noget i løbet af dagen. SAS faldt med næsten tre procent på trods af gode trafiktal. Lufthansa med næsten fem procent. Allitalia med fire procent. Københavns Lufthavn tabte to procent, men aktien var måske også præget af, at fremgangen i juni ikke helt nåede tre procent, som budgetteret og fortsat har voldsomt fald i transfertrafikken..



Også krydstogtselskaberne måtte bide i græsset. Carnival faldt med godt fem procent og Royal Caribbean med over fire procent.



Oliepriserne faldt med fire dollar til 56 pr. tønde i forventning om et aftagende forbrug.


Skrevet af