Scandic opgiver hotel i København

Hotelkæden Scandic sat HK’s tidligere hovedkvarter ved Langebro til salg. Bygningen skulle have huset et hotel i luksusklassen, men situationen er blevet for usikker, vurderer Scandics danske områdechef, Hans Frank.



Hoteldirektør Jens Zimmer Christensen, der er formand for brancheforeningen HORESTAs hotelsektor, bekræfter, at markedet i København er blevet mere trængt.




”Helt galt ser det ikke ud, men markedet venter på, at for eksempel situationen i Irak bliver afklaret,” siger han.



De sidste fire år er der blevet 20% flere hotelværelser i København, og antallet af overnatninger er ikke fulgt med, selv om tallet stadig stiger.


Jens Zimmer Christensen opfordrer sine medlemmer til at slå koldt vand i blodet og ikke starte en ødelæggende priskrig for at vinde markedsandele. ”Tiderne vender på et tidspunkt,” siger han.

Skrevet af