Sun-Air åbner rute fra Århus til Bruxelles

Alle hverdage vil Sun-Air of Scandinavia – den Billund-baserede British Airways franchise partner – flyve morgen og aftenflyvninger fra Århus til Bruxelles.
Ruten henvender sig især til erhvervsrejsende fra Østjylland, som med den nye forbindelse får mulighed for en hel arbejdsdag i Belgien uden overnatning.
Ruten beflyves i samarbejde med SN Brussels Airlines, som også er Sun-Air partner på Bruxelles-ruten fra Billund.
Det betyder gode muligheder for rejsende, der vil videre ud i verden, hvor SN Brussels blandt andet er stærk på ruter til Afrika.
Sun-Air indsætter et af sine nyindkøbte Dornier 328 på ruten, som åbner 29. august. Flyvetiden er godt halvanden time.

Skrevet af