Lavpriskrig brudt ud i Latinamerika

Flypassagerer i Mexico, Brasilien samt andre latinamerikanske lande har længe været vant til at betale højere priser for flybilletterne, end man gør i USA, Europa og Asien, men nu er kampen om lavprismarkedet i denne del af verden ved at blive en realitet.
I Mexico har mangemilliardæren Carlos Slim således sammen med tv-koncernen Televisa netop lanceret lavprisselskabet Vuela, som efter planen påbegynder flyvninger om et halvt år. Det er blevet muligt, da den mexicanske stat for nylig har åbnet for konkurrence på et marked, der tidligere har været præget af monopollignende tilstande, domineret af de underskudsgivende, statsejede flyselskaber Mexicana og Aeromexico. Disse bliver nu privatiseret.
Ikke alene Vuela, men også andre lavprisselskaber har annonceret opstart på det mexicanske marked. Heriblandt det brasilianske lavprisselskab Gol, som blev grundlagt i 2001 og var den første store satsning på lavprisflyvning i Brasilien. Siden har selskabet oplevet en enorm vækst og er nu Brasiliens næststørste flyselskab.
(Jyllands-Posten, 2/8)

Skrevet af