Marriott vil godt samarbejde med rejsebranchen

Københavns Marriott-hotel er i år ikke medarrangører af Thanksgiving-festen for rejsebranchen 23. november. Festen er rykket til Imperial Hotel – som har plads til 100 færre deltagere end Marriott.



Selv om Thanksgiving er noget af det mest amerikanske, har den amerikanske hotelkæde Marriott i år valgt ikke at være medarrangør for festen. Hotellet har plads til ca. 350 gæster i sit ballroom.



”Vi valgte ikke at deltage i årets Thanksgiving-fest, fordi den tiltrækker for få beslutningstagere i rejsebranchen,” siger hotellets salgs- og marketingsdirektør, Anica Djokic (billedet), til Take Off.



Festen sponseres i år af udover Arp-Hansen hotellet Imperial også Billetkontoret, Capital Region, Gouda, Hertz, Icelandair og Worldspan.



Det var navnlig pga. stor opbakning fra Marriott-hotellets tidligere direktør, Robert Grader, og director of operations, Morten Skumsrud, at de forrige Thanksgiving-fester i København blev holdt på hotellet.

Men hotellet har indenfor de seneste måneder skiftet ud på disse poster.



Hotel imperial, som ofte bruges af rejsebranchen til diverse arrangementer, kunne godt se fidusen i at få goodwill i branchen, og tilbød sig med et godt tilbud til den husvilde fest.



HB

Skrevet af