Færger på slankekur

scandlinesREDERIER: Scandlines overtog i foråret de to ufærdige færger, ”Berlin” og ”Copenhagen,” der efter færdiggørelsen skal indsættes på Gedser-Rostock fra næste år. Forinden skal færgernes vægt reduceres, så de kan sejle i det lave vand ved Gedser.

De to ufærdige skrog er i øjeblikket flere hundrede tons for tunge i forhold til specifikationerne. Det fynske værft Fayard, det tidligere Lindø, står for færdiggørelsen, og er i gang med at fjerne omkring 2.500 tons materiale, primært i overbygningen.

De mange tons jern genvindes af firmaet H.J. Hansen Genvindingsindustri i Odense. Firmaet råder over Nordeuropas største anlæg til at knuse skrottet i mindre stykker, som derefter sorteres i jern, kobber, plast, glas osv. Ved denne proces spares over 1 ton CO2 for hvert ton jern, der genvindes, oplyser Scandlines.

Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. I 2013 transporterede rederiet 11 mio. og 2,5 mio. på sine ruter: Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.