Radisson SAS øger i Sydafrika

SAS’ hotelvirksomhed, Rezidor SAS, vil åbne yderligere fem hoteller i Sydafrika udover de nuværende to i Cape Town. Det oplyser selskabets distriktschef til avisen Business Day. Det nævnes ikke, hvornår hotellerne åbner.



Sydafrika forsøger at få turismen til at sætte gang i den økonomiske vækst, flere turister giver arbejde til flere i et land, hvor hver tredje er arbejdsløs.




Turisme udgør i øjeblikket ca. 5% af landets økonomi. I 2001 var omkring en halv million sydafrikanere beskæftiget inden for turisterhvervet, som indbragte ca. 10,4 mia. DKK fra udenlandske turister, ifølge officielle tal.

Skrevet af