Nyheden om at Icelandair fra november indfører den nye Economy Plus – samt på alle ruter, også til USA, fjerner gratis mad på økonomiklasse og vil have betaling for tæpper og puder, kom i pressemeddelelse mandag.
”Det var dog en vanvittig idé. Passagerer, som har betalt billet, har krav på gratis mad som var med i prisen, da billetten blev købt. Så må Icelandair give spisebilletter til disse passagerer. Icelandair skulle have talt med United Airlines, der i sidste måned prøvede at stoppe gratis mad på langruterne – men nærmest blev slagtet af den store kritik og måtte opgive tanken,” sagde Danmarks Rejsebureau Forening adm. direktør, Lars Thykier, i aftes til Take Off og tilføjede:
”Da SAS for nogle år siden fjernede gratis mad på sin europæiske økonomiklasse, var SAS meget fair og fulgte reglerne ved at uddele gratis spisebilletter til de passagerer, som havde købt billet inden den dato, hvor nyheden blev offentliggjort.”
”Jeg tror, at Icelandair kan miste kunder på den konto. Jeg forstår ikke, hvorfor de gør det, og jeg tror ikke deres produkt kan bære, at opkræve betaling for mad på økonomiklasse,” siger Lars Thykier.
Børn op til 11 år vil stadig få gratis mad og drikke, tæpper og puder hos Icelandair samt gratis hovedtelefoner og underholdningstilbud. Måltider til børn under to år skal bestilles separat.
”Vores kundeundersøgelser viser, at passagererne prioriterer komfort og underholdning – forplejning kommer langt nede på ønskelisten. Vi har derfor valgt, at gøre underholdningen gratis på alle tre klasser,” siger Karen Østerbye, PR Manager for Icelandair i Skandinavien, til Take Off og tilføjer:
”Maden på Economy bliver løftet kvalitetsmæssigt og der bliver flere valgmuligheder – men man skal betale for maden.”
HB
Tagget med: Danmarks Rejsebureau Forening Icelandair SAS United

STANDBY.DK Nyt om rejser

