Femern-projektets økonomi bedre end frygtet

Femern-portal-on-Lolland_fuld-storrelseProjektet tog et skridt nærmere gennemførelsen, da en grundig analyse blev præsenteret for forligspartierne. Der er lavere anlægsomkostninger, øgede økonomiske reserver og en tilbagebetalingstid for lån på 36 år.

Kravet har været en tilbagebetaling på højst 39 år udelukkende ved hjælp af brugerbetaling. I analysen fra revisionsfirmaet EY forventes en tilbagebetalingstid på 36 år. De forventede anlægsomkostninger er sænket ved en ny forhandlingsrunde med fire store tilbudsgivere når den planlagte byggetid forlænges fra 6,5 til 8,5 år. Den forlængede byggetid gør, at kostbart arbejde i treholdsskift kan erstattes af toholdsskift mens fabrikken, som ska bygge tunnelelementerne kan gøres mindre.

I den nye analyse tages hensyn til, at den tyske miljøgodkendelse trækker ud og derfor regner man på to alternativer, med byggestart 2018 eller 2020.

Trods de økonomiske reserver øges fra 3,7 til 7,3 milliarder kroner er kyst-til-kyst delen af omkostningerne reduceret fra 55,1 til 52,6 milliarder kroner hvis bygningen starter i 2020. Til det kommer den danske landtilslutning, som beregnes til yderligere 9,5 milliarder. Den samlede pris for tunnelprojektet bliver dermed 62,1 milliarder kroner.

Kalkulen bygger på en realrente på 3,0%, hvilket er højere end dagens renteniveau, at EU kun yder de 4,4 milliarder kroner i støtte, som man har givet tilsagn om, samt at Scandlines fortsætter med at drive færgetrafik over Femern Bælt, skriver News Øresund.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.