Ferien puster nyt liv i parforholdet

Til trods for at mange aldrig tager på ferie uden børn, kan en pause i hverdagen gøre underværker for samlivet, viser en undersøgelse udført for hotels.com, hvor 1.667 danskere har svaret.

22% af parrene med børn tager aldrig på romantisk get-away uden afkom. Hveranden svarer, at de får et tættere forhold til partneren når de er på ferie – specielt par i 30- og 40- årene, altså generationen med hjemmeboende børn, mener dette.

 

Når parrene rejser på ferie er ded desuden langt mere romantik i luften end til daglig. 40 procent siger, at de er mere intime med partneren på et hotel end i eget hjem. Og 25% bliver nyforelskede igen når de er på ferie med kæresten, mens hver femte bliver mindre irriteret på partneren på ferien.

Skrevet af Flemming Juul