
Der er udsigt til stærkt vækst i Københavns Lufthavn. Passagertallet var i første sommermåned i juni på 2.091.952, og det er blot 5.000 fra rekorden i juni for to år siden.
I alt gik 178.689 flere igennem lufthavnen i forhold til samme måned i fjor. Det er en stigning på godt ni procent. Der var stigning både i lokale passagertal og i transferpassagerer, som er så vigtige for positionen som internationalt hub.
Også indenrigstrafikken gik stærkt frem bl.a. på grund af den store satsning på trafikken til Aalborg.
"Vores prognoser tyder på, at væksten fortsætter de kommende måneder," siger salgsdirektør Carsten Nørland.
Taget over halvåret har der været 5,7 procent flere passagerer end i fjor.

STANDBY.DK Nyt om rejser

