De fladnæsede hunde og katte har angiveligt større vejrtrækningsproblemer og dermed risiko for at blive overophedet som følge af stress under flyveturen i flyet lastrum end andre typer. Derfor nægter stadig flere flyselskaber at flyve med bl.a. disse hundetyper, senest Cathay Pacific, skriver Reuters. Heller ikke kattetyper som Himalayan og perserkatte er mere velkomne.
I forvejen har flyselskaber som Cathay Pacific, Singapore Airlines og amerikanske American Airlines, Delta Air Lines og United Airlines (Continental) også ændret deres forholdsregler, så disse hundetyper ikke kan blive transporteret.
Ændringerne kommer bl.a. efter at USA transportministerium, Department of Transport (DOT), offentliggjorde tal for hunde der døde under flytransporter fra 2005 til sidste år. Tallene viste, at fladnæsede hunde stod for hvert andet dødsfald af ”flyvende hunde.”
Alene engelsk bulldogs stod for 25 af de 108 dødsfald blandt hunde, rapporteret fra flyselskaberne i perioden.
DOT anbefaler ejere af disse hundetyper at nøje overveje, om de vil lade deres hunde flyve i lastrum – og i hvert fald rådspørge sig hos deres dyrlæge inden da.