Flere Europa-cruises med Royal Caribbean

anthem-of-the-seasRederiets nye Anthem of the Seas, som er under konstruktion, sejler jomfrutur i Europa i sommeren 2015. Det får selskab af Adventure of the Seas, Serenade of the Seas og Brilliance of the Seas.

I november blev det offentliggjort, at Anthem of the Seas får hjemhavn i Southampton. Skibet er 348 meter langt, 41 meter bredt og har 16 dæk. Blandt faciliteterne er RipCord by iFLY, som gør det muligt at springe i faldskærm til søs, North Star som kan fragte gæsterne mere end 91 meter over havet og SeaPlex, den største indendørs idrætsarena til søs.

Søsætningen markeres med 19 cruises fra Southampton til den spanske, franske og italienske riviera samt til De kanariske Øer inden det sidst i oktober krydser Atlanten til Fort Lauderdale.

Serenade of the Seas sejler fra København og Stockholm til Østersøen og de norske fjorde. Adventure of the Seas vil sejle i Nordeuropa, Middelhavet, Madeira, Azorene og Kanariøerne med afgang fra Southampton, mens Brilliance of the Seas har afgang fra Harwich med stop ved flere destinationer i Nordeuropa og Rusland.

Allure of the Seas, Legend of the Seas, Rhapsody of the Seas og Splendour of the Seas vil sejle i Middelhavet i sommeren 2015.