Flere krydstogter til Grønland

Det fortæller Air Greenlands adm. direktør Michael Binzer, som med en delegation fra Grønlands Turistråd har været på Sea Trade messe i Miami, hvor interessen var stor, skriver business.dk. Nye krydstogtskibe til Grønland kan dog først ventes fra 2012 på grund af en lang planlægningshorisont.

 

Grønland havde i 2008 besøg af 47.000 krydstogtspassagerer, mens der for eksempel i 2003 blot kom 9.600 passagerer.

 

Hurtigruten har en aftale med Air Greenland om fælles markedsføring og Hurtigrutens skib ’Fram’ med plads til 250 passagerer har i flere år sejlet i fast rute mellem Kangerlussuaq og Qaanaaq fra maj til september.

 

Air Greenland ejer Hotel Arctic i Ilulissat, rejsebureauerne Grønlands Rejsebureau, Nordic Adventure og Air Greenland Travel og halvdelen af rederiet Arctic Umiaq Line.

 

Alaska, Nordcanada og Grønland trækker mange krydstogtturister – ikke mindst for ved selvsyn at opleve resultater af den meget omtalte globale opvarmning.

Skrevet af Flemming Juul