Flere langruter til Københavns Lufthavn

19. maj åbner Delta Air Lines sin anden rute fra Københavns Lufthavn – daglig til New York JFK. Selskabet flyver hele året fra København til Atlanta, verdens største lufthavn. SAS og dets nye Star Alliance-fætter, Continental Airlines, flyver mellem København og New Yorks Newark-lufthavn.

Og til juni

 genåbner Air Canada en helårlig rute til Toronto, det bliver eneste direkte fly fra Skandinavien til Canada med fem ugentlige afgange.

 

Københavns Lufthavn fik ved skiftet fra flyselskabernes sommerkøreplan yderligere to nye flyselskaber. Østrigske Niki og tyske Germanwings åbnede begge på København med en daglig flyvning – undtagen lørdag.

 

Egypt Air begynder til efteråret at flyve på Københavns Lufthavn fra Cairo. Det oplyser det egyptiske turistkontor i Norden – men Københavns Lufthavn kan endnu ikke bekræfte den nye rute, der i fald bliver den første til det afrikanske kontinent.

 

Op mod 10 % af Københavns Lufthavns passagerer flyver på oversøiske ruter.

 

I øvrigt forventer Københavns Lufthavn at passagertallet for marts i år atter bliver to-cifret – og at stigningen bliver større end både marts sidste år og marts i 2008, siger Københavns Lufthavns salgsdirektør, Carsten Nørland, til Take Off

 

Skrevet af Henrik Baumgarten