HOTELLER: Istanbul ligger lige efter med hoteller under opførelse og med flere værelser.
Det har ikke skræmt turister og business folk med uroligheder i både London og Istanbul. I år er der 27 nye hoteller under opførelse i London med 4.300 værelser.
Det sker på ryggen af en optimisme, som har betydet, at priserne for overnatning i juli er steget med 6,6 procent til et gennemsnit på 1.320 kr. pr. værelse. Til gengæld er gennemsnitsbelægningen faldet med en enkelt procent til 87,5 procent, skriver bbt.online.
Nok så overraskende er det, at Istanbul er med på samme vogn på trods af alvorlig terror og diverse trusler om det samme. Der er nu 4.497 hotelværelser i den tyrkiske by i 24 nye projekter.
I Danmark er der flest projekter i gang i København, som i dag har ca. 18.000 værelser. Efter London og Istanbul er der flest nye hoteller under opførelse i Moskva med 16, München med 13 og Amsterdam med 12.
Sammenlagt her i sommer er der planlagt hotelbyggeri med 499 projekter i Europa og 77.200 nye værelser.