Efter nogle års pause bliver det igen fra 27. marts muligt at flyve direkte fra svenske Västerås til København.
Det bliver også et gensyn i København med det svenske flyselskab Nextjet, der vil flyve to gange dagligt på ruten alle hverdage.
Nextjet flyver ruten i code share med SAS, så rejsende fra Västerås kan benytte sig af det store netværk fra København. Nextjet fløj indtil for et par år siden flere ruter til København fra mindre svenske byer, men kunne ikke på daværende tidspunkt få lønsomhed i disse ruter.
I følge CPHtravellers oplysninger vil der være tale om en flyvning til København hver morgen, samt en flyvning først på aftenen.