American Airlines er nu det flyselskab i verden med flest fly med højhastigheds Wi‑Fi og direkte TV-kanaler på flyvningen, lyder det fra Oneworld-medlemmet.
Store American Airlines tilbyder nu sine passagerer adgang til højhastigheds Wi-Fi og direkte TV på flere fly end noget andet flyselskab – for eksempel har hele selskabets flyflåde på langruterne nu bredbånds Wi-Fi.
Med sine udvidelser på området giver American nu sine passagerer mulighed for at surfe på nettet og streame på over 700 fly, hvor passagererne kan være online fra afgangsgaten til ankomstgaten, oplyser AA i en pressemeddelelse.
Oven i hatten har A-fly med det nødvendige satellitudstyr nu også mulighed for at passagererne gratis kan streame 12 direkte TV-kanaler på den rejsendes egen mobile enhed. American oplyser også, at det er eneste amerikanske flyselskab med direkte live-TV på sine internationale ruter.
På under to år har vi nu fået gennemført Wi-Fi på alle vores fly – for blandt andet at gøre os mere attraktive overfor nuværende som kommende kunder blandt flypassagererne, siger talsmand fra American Airlines.
Også masser af musik
Udover højhastighedsadgang til nettet og direkte TV har American tidligere i år indgået et partnerskab med Apple Music, der giver passagererne adgange til 50 millioner sange, musikvideoer og meget andet.
Hertil kommer det allerede eksisterende udbud af gratis film og anden underholdning på selskabets flyvninger.
Over 200 millioner flypassagerer
American Airlines har i snit omkring 6.800 daglige flyvninger til over 365 lufthavne i 61 lande verden over. Selskabets hovedlufthavne er Charlotte, Chicago, Dallas, Los Angeles, Miami, New York, Philadelphia, Phoenix og Washington D.C.
American har 130.000 medarbejdere og havde sidste år over 200 millioner passagerer på Americans egne fly samt dets datterselskaber og samarbejdspartnere.
Relaterede artikler:
Tre flyselskaber har hver sin rekord