Som følge af coronakrisen flyver også Brussels Airlines i denne tid med et reduceret trafikprogram. Pressefoto: Brussels Airlines.

Flyselskab stopper på Mallorca – Ryanair fortsætter

Brussels Airlines indstiller nu flyvninger mellem Bruxelles og de Baleariske Øer med for eksempel Mallorca. Konkurrenten Ryanair fortsætter med at flyve fra Belgien til Spanien, herunder Mallorca.

Også Belgien fraråder i øjeblikket alle ikke-nødvendige rejser til Spanien, herunder de Baleariske Øer med blandt andet Mallorca og Ibiza. Det har fået flere belgiske flyselskaber til at indstille flyvninger til for eksempel Mallorca; TUI fly Belgium oplyste om dette i sidste uge og nu følger Star Alliance-medlemmet Brussels Airlines efter.

Hjemmesiden aviation24.be skriver således, at Brussels Airlines blandt andet stopper betjeningen mellem Bruxelles og Mallorca til foreløbig udgangen af oktober. Brussels Airlines giver som medvirkende årsag til indstillingen af flyvningerne til Mallorca, at efterspørgslen er faldet dramatisk efter Spanien fredag i sidste uge fik det røde kort i de belgiske rejsevejledninger.

Men konkurrenterne fra Ryanair fortsætter med at flyve fra Belgien til Spanien, herunder Mallorca. Det sker fra Charleroi-lufthavnen cirka 50 kilometer syd for Bruxelles. En talsperson for Ryanair i Belgien, Hélène Bégasse, siger til belgiske medier: ”Ryanairs flyvninger mellem Belgien og Spanien fortsætter som planlagt.”

Hvis belgiske passagerer i denne tid med rød belgisk rejsevejledning til Spanien, ikke ønsker at bruge deres bookede billet, kan mod en afgift udskyde flyvningen til et andet tidspunkt, Ryanair og tilføjer, at prisen på et senere tidspunkt kan være højere end da billetten blev købt.

Omvendt tilbyder Brussels Airlines sine passagerer, at de kan ombooke deres billet til Spanien til et andet tidspunkt, få en voucher eller få pengene for billetten retur.

Flyver med reduceret trafikprogram
Brussels Airlines, der er ejet af Lufthansa-gruppen, flyver som andre flyselskaber også med et reduceret trafikprogram som følge af coronakrisen.

I årets første halvår landede Brussels Airlines et milliard underskud i danske kroner, 182 millioner euro og havde 67 procent færre passagerer end samme tid sidste år.

Brussels Airlines stod på jorden fra 21. marts til 14. juni. Fra 15. juni begyndte selskabet igen at flyve, men med et meget reduceret trafikprogram.

Relaterede artikler:

Udenrigsministeriet lukker atter for Spanien

Spies: Det bliver sindssyg dyrt for os

Her var danskerne på ferie i udlandet