Flyselskaber lukker mellem Danmark og Norge

Wideroe.jpgwiderøe, bombardier Q400cFLYSELSKABER: Fra oktober indstiller norske Widerøe rute fra Molde til København, mens SAS samme måned opgiver Aalborg-Oslo. Begge ruter åbnede det seneste år.

23. oktober stopper Widerøe med at flyve til København fra Molde – mellem Bergen og Trondheim – ruten åbnede i september sidste år

Årsagen tilskrives for lav belægning uden for sommerens turistsæson – Widerøe udelukker ikke at ruten, som kun har to fly om ugen, kan genopstå næste sommer.

”Det er en typisk fritidsrute. Vi er tilfreds med belægningen om sommeren, men ikke udenfor højsæsonen,” siger selskabets informationschef, Silje Brandvoll, til RB-Nett. Hun tilføjer, at Widerøe har haft større succes med at få rejsende fra Molde til at flyve til København – end at få danskere til at rejse til Molde. En forklaring kunne være, at Widerøe og turistmyndighederne i Molde intet har gjort for at promovere ruten i Danmark.

SAS dropper rute mellem Danmark og Norge – mellem Oslo og Aalborg. Den stopper 10. oktober, dermed er danske Sun-Air atter alene på stækningen.

SAS-ruten åbnede i marts i år, men kun med en flyvning om dagen – det kan forretningsrejsende ikke bruge.

Sun-Air har på hverdage to daglige rundture mellem Oslo og Aalborg med sine mindre fly med op til 32 sæder.