Flytrafikken i USA ser ud til at klare skærene

2019/08/defaultmain.jpgLUFTFART: En tredjedel af luftfartsmyndighedernes ansatte, ca. 15.000, må ikke arbejde i den låste amerikanske budgetstrid. Alligevel er flytrafikken kun lidt ramt, fordi ingen flyveledere er sendt hjem.

I USA forsøger de statsansattes organisation at fordele smerten bedst muligt. I et samarbejde med DOT, US Department of Transportation, har man fundet frem til, hvordan trafikken kan holdes i gang.

Først og fremmest skal flyvelederne fungere, og det har de gjort indtil nu.  Til gengæld er der ikke nogen flyveskoler med pilottræning i gang. Det samme gælder skolen for flyveledere, der er stort set ingen inspektion af sikkerhedskontrol og ingen løbende vedligeholdelse af udstyr eller beredskab, hvis noget sætter ud.

Det er første gang i 17 år, at en lignende situation på grund af politikerne er opstået.

For turismen er det værre. Frihedsgudinden på Long Island tager ikke imod. Nationalparkerne lukket for ca. 750.000 daglige besøg, hvilket medfører et tab på 30 mio. kr.

De mange museer i den spændende gade med Smithsonian-museerne i Washington er helt lukket til turisternes store skuffelse.