Første dage med total paskontrol gik godt

LUFTFART: Frygt gjort til skam da der lørdag var premiere på 100 pct. paskontrol mellem Schengen- og ikke Schengen-lande i bl.a. Københavns Lufthavn. Lufthavnen har opdateret sin CPHAirport-app så den nu viser ventetider ved paskontrol.

Københavns Lufthavns prognoser forudså op til en halv times ventetid ved paskontrollen når passagerer skulle ud af Schengen, f.eks. til Storbritannien, USA og Thailand – og op til en times ventetid når passagerer ankommer bl.a. fra de nævnte lande og skal rejse ind i Schengen via Københavns Lufthavn.

Men disse tal kom lufthavnen på ingen måde i nærheden af, da EU’s 100 pct. grænsekontrol for rejsende mellem Schengen- og ikke Schengen-landene, trådte i kraft i lørdags.

Mens der før var stikprøvekontrol af EU-borgere og 100 pct. paskontrol af ikke-EU borgere, skal alle nu have deres pas scannet.

Det var i går ikke muligt at få kommentar fra politiet i Københavns Lufthavn til de første to dage med 100 pct. Schengen-kontrol.

Til gengæld sagde formand for bl.a. flyselskabernes samarbejdsorganisation i lufthavnen, stationschef hos Air Greenland, Johnny Rasmussen, til standby.dk: ”Jeg har kun hørt, at det er gået over al forventning. Men politiet og Københavns Lufthavn havde også sat alle sejl til – også pga. mediebevågenheden i forbindelse med premieren på Schengen-kontrollen. Nogle medier var i lufthavnen til premieren i lørdags i måske i håbet på historie om kaos. Men alt gik godt.”

Det forlyder, at nogle rejsebureauer anbefaler kunder, der fra Københavns Lufthavn skal rejse ud af Schengen-området, at være i lufthavnen fire-fem timer før afgang. Men oftest er det ikke muligt at checke ind og aflevere sin bagage så mange timer før afgang.

Ros til samarbejdspartnere – og udvidet APP

Københavns Lufthavns pressechef, Kasper Hyllested, siger til standby.dk, at det i weekenden gik godt.

”Københavns Lufthavn havde i weekenden et fantastisk samarbejde med politiet, handlingselskaber og flyselskaber. Vores længste forsinkelse var 17 minutter.”

Kasper Hyllested tilføjede, at de enkelte forsinkelser kan ses på lufthavnens opdaterede app, CPHAirport.

Næste store rejsedag er på fredag med 101.000 passagerer, siger han.

Alle rejsende – også børn – til fra og til Schengen-landene skal nu via danske lufthavne have deres pas kontrolleret.  Det gælder samtlige rejsende ud af f.eks. Københavns Lufthavn til f.eks. Storbritannien, Thailand, Tyrkiet, USA osv. Det vil berøre hver fjerde passager i Københavns Lufthavn – omkring otte millioner.

“Vores beregninger viser, at der i peak-perioder kan blive op til en times ventetid ved paskontrollen for ankommende passagerer og op til en halv times ventetid for de afrejsende.” Det sagde Kasper Hyllested, forleden til standby.dk

Københavns Lufthavn havde sidste år tæt på 30 mio. passagerer, hvoraf de otte mio. rejste ind og ud af Schengen.

x

Læs Også

EU-flypassagerer skal beskyttes bedre

Den fælleseuropæiske rejsebureauforening opfordrer EU til at sikre bedre økonomisk beskyttelse af flypassagerer ved eventuelle konkurser af flyselskaber.

IAGs overtagelse af NIKI er i fare

Flyselskabet NIKI, som indgav konkursbegæring den 13. december og stoppede sine operationer, venter stadig på godkendelse af at bliver overtaget af International Airlines Group, IAG, men nu er der problemer.

Flere restauranter til lufthavnen

Til sommer er Københavns Lufthavn klar med udvidelse af Terminal 2 med 25 nye butikker og restauranter.

Rekordår for London Gatwick

London Gatwick kom ud af 2017 efter sin travleste december nogensinde, da 3,2 millioner passagerer benyttede lufthavnen, hvilket var en stigning på 1,5 procent i forhold til december 2916.

Officielt: Airbus lufter stop for A380

Airbus har svært ved at sælge dobbeltdækkerflyet. Nu antyder topdirektør, at produktionen måske indstilles.

Ny passagerrekord i München

Tysklands næststørste lufthavn rundede sidste år 44,6 millioner passagerer.