Første udbytte til IAGs aktionærer

IAG-250x141British Airways moderselskab kunne på baggrund af resultatet for koncernens tredje kvartal meddele aktionærerne, at selskabet yder en dividende på 10 Euro cent pr. aktie.

Driftsoverskuddet i tredje kvartal steg med 350 millioner Euro til 1,25 milliarder Euro på baggrund af en omsætning, der steg med 15,2% til 6,7 milliarder Euro.

IAG forventer et driftsoverskud for hele året på 2,25 milliarder Euro uden at medregne nyindkøbte Aer Lingus.

British Airways fik et overskud på 825 millioner Euro i tredje kvartal mod 607 millioner Euro for et år siden. Iberias overskud steg med 200 millioner Euro fra 162 millioner og Vuelings steg til 178 millioner Euro fra 140 millioner. Aer Lingus driftsoverskud blev 45 millioner Euro siden overtagelsesdagen den 18. august.

IAGs omsætning på passagertrafikken steg med 13,6% i årets første ni måneder til 15,2 milliarder Euro.

Overskuddet før skat for de ni måneder blev 1,14 milliarder Euro mod 1,1 milliarder for et år siden, inkluderet omkostningerne til overtagelse af Aer Lingus.

Kapaciteten steg med 6,9% og trafikken med 8,2%, mens load factor steg med et procentpoint til 81,7%.