Forretningsrejsende hurtigere gennem Billund Lufthavn

”Det er ikke et fast track, men rejsende på business class fra de tre selskaber kan komme forrest ved sikkerhedskontrollen,” siger Billund Lufthavns projekt- og udviklingschef, Anders Nielsen, til takeoff.dk

 

I går åbnede Billund Lufthavn en hurtig kølinje ved sikkerhedskontrollen. Den kan benyttes af passagerer med bestemt billettype eller bonuskort. Foreløbig har KLM, Lufthansa og Sun-Air (British Airways) taget imod tilbuddet.

 

”Vi har endnu ingen aftaler om dette for passagerer hos f.eks. Icelandair, SAS eller Turkish Airlines – men er i løbende dialog med disse og andre selskaber,” siger Anders Nielsen.

Skrevet af Henrik Baumgarten