Forsinket momstillæg snyder kunderne

Når man er i færd med at booke hotel på nettet fra en dansk site, kræver loven, at alle gebyrer og moms er med i prisen lige fra starten. Men sådan er det ikke på hotels.com, hvor danskejede hoteller ser ud til at være billigere end udenlandsk ejede hoteller i Danmark – men det er kun fordi momsen ikke er med fra starten på de danskejede hoteller, skriver nyhedsbureauet Newspaq ifølge politiken.dk.

Momsen optræder først, når kunden skal til at betale for sin booking, og her bliver det danskejede hotel pludselig 25% dyrere og overhaler måske de udenlandsk ejede hoteller på prisen.

Newspaq afslørede ulovlighederne for ti dage siden og henvendte sig til hotels.coms europæiske direktør Nigel Pocklingtom, som undskyldte og lovede, at det ville blive rettet straks – men det er ikke sket.

 

Pocklington, undskyldte han og lovede bod og bedring med det samme. Men intet er sket.

Horestas formand, Jens Zimmer Christensen kalder faconen for konkurrenceforvridende og misvisende og får det til at se ud som om, de danskejede hoteller prøver at snyde de potentielle kunder, hvilket han klart afviser.

 

Nu går Forbrugerombudsmanden til EU for at få stoppet trafikken i det amerikansk registrerede netfirma, som ejes af Expedia, der også er registreret i USA. I en e-mail til Newspaq skriver Nigel Pocklington, at man aktivt undersøger sagen og at man tager sine forpligtelser alvorligt.

Skrevet af Flemming Juul