Frankfurt Lufthavn er bare så stor

2019/08/defaultmain.jpgLUFTFART: Hvis man ikke vidste det i forvejen, er den ny oversigt over afgange fra den imponerende lufthavn her i vinter overbevisende i sig selv.

Det er lykkedes for Lufthansa at gøre Frankfurt Lufthavn til et virkeligt trækplaster samtidig med, at det store tyske selskab selv har en imponerende trafik, som aflastes af München, fordi man i Frankfurt ikke må udvide og ikke flyve om natten.

De nye tal for den kommende vinter i Frankfurt viser storheden. Der er nu 99 passagerruter til 252 destinationer ud i verden, heraf 136 oversøiske.

670.000 flysæder er til disposition hver uge fra Frankfurt. Det er en stigning i forhold til sidste vinter på 2,2 procent, og det kunne være mere, hvis alle kunne få de ønskede slots.

Trafikken er først og fremmest Lufthansas og resultatet af stribevis af fødelinjer fra næsten hele Europa ind til hub i Frankfurt.

Lutter fremgang er det dog ikke. To ruter er fortsat indstillet, som et resultat af krigen i Syrien, nemlig ruterne til Aleppo og Damaskus.