STANDBY.DK Nyt om rejser
Ejvind Olesen
PINSEKLUMME: Økonomien skrumper, Bruxelles hæver advarende pegefingeren, Berlusconi venter i kulissen, Nicklas Bendtner er på vej væk, alt imens turisterne strømmer til Italien. – God pinse og på gensyn på tirsdag.
Af Ejvind Olesen
Da jeg i 1955 sammen med nogle kammerater fra Vestjylland, som havde nået den krævede alder, lejede en bil, fordi vi havde besluttet os til at se Peterskirken, gjorde vi hele turen frem og tilbage på 12 dage. Vi kørte til Rom, parkerede bilen et par timer foran kirken, tog en hurtig rundtur i selve kirken og Vatikanstaten, og kørte ud af byen igen! Sådan, formålet var opfyldt.
Siden har jeg mange gange været i Rom, i reglen på kortere besøg, men i den forløbne weekend i hele tre dage. Og hvorfor så denne nostalgiske erindring? Fordi det var så lammende anderledes, at man skulle tro, der var gået mindst et hundrede år.
Glem alt om at køre bil i Rom. I hvert fald at parkere. Det er ikke nyt, blot meget værre fra dag til dag. Men turistkøerne ved Vatikanet og Colosseum er simpelthen skræmmende.
Der er meget ofte tre timers kø for at komme ind i Vatikanet og noget mindre for selve Peterskirken. Hertil kommer. at en fornuftig gennemgang af kunstværker og historiske monumenter tager mellem to til tre timer. Alt i alt fem til seks timer. Så er den dag gået.
Grupper kommer ganske vist hurtigere igennem køen, men jeg har aldrig oplevet noget lignende. Et besøg på Eremitage Slottet i St. Petersborg føles næsten som et halvdagsjob ved siden af.
Går man, eller kører man i taxa (klart billigere end i København, men hvor er det ikke det?) til Colosseum, møder der igen en endeløs række af ventende turister. Dog er her kun mellem en og to timers ventetid. Entre 12 euro, men betal 25 euro til særligt udvalgte, eller selvudnævnte personer, og køen overvindes hurtigere. Det var altså mandag formiddag en ganske almindelig hverdag i maj.
Ved Trevi Fontænen var der tusindvis af mennesker, og ikke mindst fotograferende japanerne. Gad vide hvor de gør af alle disse fotos, når de kommer hjem?! Der var en kamp om at komme frem til det forjættede land tættere på selve fontænen og få lov at kaste mønter i vandet. Vi gik i gåsegang i de nærmeste gader til og fra.
Jo, selvfølgelig er Rom en fantastisk by, og romerne selv går på indkøb i de dyreste forretninger med de dyreste varemærker og modetøj. Hvis man troede, det kun var i Norditalien, at velstanden trives på trods af truslen om økonomisk tilstande som i Grækenland, kan man godt tro om igen. Velstanden bugnede.
I løbet af de kommende 100 dage skal Italiens økonomiske katastrofekurs vendes. Silvio Berlusconi med en anklage i bagagen for købesex med mindreårig ligger underdrejet. Nicklas Bendtner vil Juventus sende hjem til London. Kun otte procent går ind for at beholde ham. Verden er af lave.
Men restauranter og hoteller da? Der må da være nogen, der lider i den globale krise. Nej. Hotellerne tager stort set samme priser som i New York, og de tusindvis af restauranter – hvoraf mange er perler, og andre turistfælder som altid – ser ud til at have gode dage.
De lokale kommer fortsat i stort tal, og turisterne vælter ind. EU-budskabet om marketing og totalpriser lader nogen helt kolde. ”My friend You are in Italy. The land with the Mafia,” sagde en tjener uden antydning af dårlig samvittighed.
Den gode vin fra Frascati, den pragtfulde italienske mad. Jo, jo rejs bare, du vil ikke fortryde. Flyene er fyldte, SAS ingen undtagelse, hotellerne er fyldt, Vatikanet koger over – tænk hvordan det bliver, når det bliver rigtig sommer. Måske allerede i pinseferien?
God pinse – på gensyn på tirsdag.
