Germany Travel Mart i Thüringen

KrämerbrückeFra 26. til 28. april arrangerer Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT) sin 41. GTM i byerne Erfurt og Weimar.

”GTM er den vigtigste B2B-platform for turismen til Tyskland“, siger Petra Hedorfer, CEO for DZT. ”Omkring 600 indkøbere fra den internationale rejsebranche og journalister fra ca. 45 lande deltager i workshoppen med over 340 udbydere af turismeydelser i Tyskland. Over 80% indgår normalt forretningsaftaler direkte på GTM.“

Bärbel Grönegres, chef for Thüringer Tourismus GmbH: ”Det er første gang, GTM finder sted i Thüringen. Vi vil udnytte chancen til at gøre opmærksom på vores naturlandskaber, vores mange kulturtilbud og på Thüringen som location for messer og kongresser.“

Det centrale i arrangementet er to dages workshop i messecentret i Erfurt, hvor udbydere fra hotelbranchen, transportselskaber og lokale og regionale turistorganisationer præsenterer deres produkter.

Bæredygtighed er et af DZT’s nøgletemaer og af den grund organiseres GTM som Green Meeting med

deltagernes ud- og hjemrejse med ’miljøbilletter’ fra Deutsche Bahn, hoteller med bekvem beliggenhed i forhold til offentlig trafik, intelligent logistik ved transfers. Desuden satses der ved messeopbygningen på miljørigtige byggematerialer og genanvendelighed. Cateringen er baseret på regionale og sæsonbestemte produkter.