Gods vinder innovationspris

Prisen gives til en virksomhed, der på en nyskabende måde udnytter nye teknologier eller koncepter til at skabe vækst i turismen i Region Sjælland.

 

I juryens begrundelse blev der lagt vægt på, at Kragerup Gods har formået at omdanne sig fra en herregård med jordbrug til en driftig oplevelsesøkonomisk virksomhed. Særligt det seneste tiltag, en 1,5 km lang aktivitetsbane, der snor sig fra skovbund til trætop gennem godsets bøge- og nåleskov, er et flot eksempel på innovation.

 

Prisoverrækkelsen fandt sted som afslutning på en konference om ny teknologi og digital markedsføring på Sørup Herregaard.

Skrevet af Flemming Juul