Godt år med fremgang for Billund Lufthavn

Billund Lufthavn A/S kom ud af 2016 med et overskud på 58,7 millioner kroner. Omsætningen steg til 714,1 millioner kroner, hvilket er en stigning på 10% i forhold til 2015. For første gang rundede passagertallet tre millioner

”2016 har været endnu et godt år for Billund Lufthavn. Milepælen på tre millioner passagerer har vi kigget efter de seneste år, og i 2016 lykkedes det. Helt nøjagtigt rejste 3.092.013 passagerer gennem lufthavnen,” siger adm. direktør Kjeld Zacho Jørgensen.

Fremgang på alle flysegmenterne – udenrigs, indenrigs og charter – lagde grunden til et nyt niveau for trafikken. Også Cargo Center Billund satte rekord med 66.595 tons gods, hvor både importen og eksporten steg.

Formanden for lufthavnens bestyrelse, direktør Clas Nylandsted Andersen: ”Lufthavnens opgave er først og fremmest at skabe let adgang til og fra verden gennem Billund Lufthavn. Derfor er det naturligvis glædeligt, at der er stigning på alle områder. Når økonomien følger med og viser en positiv udvikling, er det ekstra glædeligt.”

”Passagertallet steg med 6,3%, omsætningen steg med 10,0%, og resultatet steg med 34,6%. Disse tal vidner om, at lufthavnen har nået et niveau, hvor der er bedre udnyttelse af de faciliteter, der blev taget i brug for 15 år siden. Man kan sige, at vi nu høster frugten af en fremsynet investering. Samtidig er der grund til at takke vores dygtige medarbejdere for en flot og engageret indsats,” siger bestyrelsesformanden.

”Flere passagerer kræver forbedrede fysiske rammer, og derfor projekterer vi en tilbygning til terminalen, der giver bedre muligheder for såvel de rejsende som de ansatte. Et byggeri, vi forventer at tage i brug inden sommeren 2019.”

Udenrigsruterne kom for første gang over to millioner rejsende i 2016; helt præcist 2.064.741 passagerer. ”Gennem de seneste mange år er det primært udenrigsruterne, der har skabt væksten i Billund Lufthavn,” siger Kjeld Zacho Jørgensen.

Især netværksselskaberne med British Airways og Finnair som højdespringere har bragt flere rejsende i 2016, men også de øvrige netværksselskaber har oplevet god belægning og stigning. For lavprisruterne har der været tilbagegang med mere end 100.000 passagerer for Ryanair, mens Wizzair har haft store stigninger gennem året med introduktion af flere destinationer. For 2017 forventer vi stadig vækst hos Wizzair og ligeledes, at Ryanair kommer tilbage i vækst.”

Chartertrafikken havde en lille vækst på 0,3%, mens indenrigstrafikken havde en samlet vækst på 7,8%; primært båret af ruten til Bornholm.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.