Grækenland trækker igen

TURISME: Spies oplever atter stigende interesse for rejser til de græske øer.

Efter et par år med fald i antallet af besøgende, vil danskerne nu igen til Grækenland.

Hos Spies er antallet af solgte rejser til Kreta og Rhodos steget med 19 procent sammenlignet med samme tid sidste år. Til de små græske øer er efterspørgslen endnu større med en vækst i antallet af solgte rejser på 35 procent sammenlignet med samme tid sidste år.

”Grækenland har noget for alle – fra klassiske charterrejsemål som Kreta og Rhodos til små, hyggelige øer med klart vand, smukke strande, kulturelle seværdigheder og god mad. Til sommer tilbyder vi hele 70 rejsemål til Grækenland,” siger kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

På Kreta og Rhodos har Spies sine egne familiekoncepthoteller Sunwing Family Resorts og Ocean Bech Club (Kreta), som er skræddersyet til familier. Desuden findes voksenkonceptet Sunprime Hotels samt Casa Cook Rhodes for voksne, som rejser uden børn.