Gulf-lufthavne runder 500 mio. passagerer

etihad airways, Airbus A380LUFTFART: Abu Dhabi, Dubai og Qatar – hjemsted for de tre største lufthavne i Den arabiske Gulf – får flere passagerer. Flyselskaberne Emirates og Etihad har på under 10 år set passagervækst på over 200 pct.

De syv forenede arabiske Emirater, UAE, oprettet i 1971, har 10 mio. borgere – hvoraf under 20 pct. er dets egne, resten kommer navnlig fra Indien, Pakistan og Bangladesh.

Fra 2011 til marts i år havde største medlem af UAE, Dubai, 345 mio. flypassagerer, Abu Dhabi 92 mio. og Sharjah 45 mio. Alene sidste år havde de tre lufthavne 111 mio. flyrejsende, heraf 78 mio. i Dubai. I år forventer Dubai 83 mio. flypassagerer.

I alt har UAE-lufthavnene i år 410 ruter; 208 til Dubai, 105 til Abu Dhabi og 74 til Sharjah. Både Emirates og Etihad Airways har set en passagervækst på over 200 pct. Denne sommersæson benyttes UAE af 84 flyselskaber.