Kasper Renström Østervig er fra næste måned ny  salgsdirektør for Hertz Biludlejning i Danmark. PR-foto.

Hertz Danmark gør kendt profil til ny direktør

Fra 1. september bliver Kasper Renström Østervig, den nuværende salgsdirektør og chef for operations hos Hertz Biludlejning i Danmark, ny direktør for biludlejningsgiganten.

Kasper Renström Østervig, der er uddannet jursit, afløser som direktør for Hertz Danmark den nuværende direktør, Martin PeickKristensen, der har valgt at træde tilbage, skriver Hertz i en pressemeddelelse.

Kasper Renström Østervig er ikke ny i lederrollen hos Hertz i Danmark. Dels har han været i Hertz’ danske ledergruppe siden starten af sidste år, dels har han i alt 17 års erfaring hos Hertz og en stor passion for den gule farve, Hertz firmafarve.

Selvom 2020 er et udfordrende år for hele rejseindustrien, bringer den nye titel glæde med sig.

I pressemeddelelsen siger Kasper Renström Østervig: ”Jeg glæder mig til, at træde til i den nye rolle og bringe Hertz videre igennem disse tider. Det handler om, at fokusere på vores stærke brand, vores kunders ønsker og behov og selvfølgelig yde den bedste støtte og opbakning til vores fantastiske personale rundt om i hele Danmark.”

Hertz har omkring 25 udlejningsstationer i Danmark. I Danmark ejes franchiserettighederne til Hertz Biludlejning af First Rent a Car Denmark, et 100 procent ejet datterselskab af Volvo Cars AB. First Rent a Car Denmark er en del af en nordisk gruppe.

Ny ledergruppe
Hertz oplyser også, at den nye ledergruppe i Danmark fremover vil bestå af Kasper Renström Østervig, Anders Tärnell (marketing), Annemette Weile (finance), Flemming Staugaard (flådechef) og Thor Aalund (pricing). Der er endnu ikke truffet nogen beslutning om, hvem der afløser Kasper Østervig på hans hidtidige ansvarsområder.

”De fem udgør tilsammen et stærkt team, der med sine mange års samlede erfaring, står klar til at føre Hertz sikkert frem de næste mange år,” hedder det.

I pressemeddelelsen siger den afgående direktør for Hertz i Danmark, Martin-Peick Kristensen:

”Det er med meget stor glæde, at jeg trygt overlader rattet til Kasper. Vi har det seneste halvandet år arbejdet tæt sammen i leder gruppen, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Kasper er den rigtige til at overtage direktørrollen for Hertz. Jeg glæder mig til at gå nye veje selv, og samtidig få lov til at se Hertz vokse sammen med en kompetent direktør og ledergruppe.”

Relaterede artikler:

Danskerne lejer flere biler denne sommer

Hertz i konkursbeskyttelse i USA

Biludlejer køreklar med gode råd til billigere billeje